"Overgik mine forventninger til god service - Meget anbefalelsesværdig virksomhed.
En helt igennem meget serviceminded og imødekommende virksomhed som er villig til at gå lidt længere for at tilfredsstille sine kunder.
Lad mig kort beskrive, en meget positiv oplevelse, jeg modtog som 1. gangs kunde ved Antirust Garagen.
Jeg startede med at skrive til virksomheden igennem deres kontakt formular på hjemmesiden. – Indenfor 24 timer fik jeg et fyldestgørende svar på mine spørgsmål. – Dette er naturligvis ikke mere end hvad man kan forvente, men desværre langt fra alle der leverer. – Men der hvor mine forventninger først rigtig blev mere end indfriet var, at jeg havde forespurgt på muligheden for om de ville sætte mine vinterhjul på hvis jeg medbragte dem, når de nu alligevel skulle have dæk og fælge af ved en behandling. – Det ville de gerne og det uden at kræve ekstra betaling.
En onsdag fik jeg med kort frist tid til at aflevere bilen til behandling, og gik derfor på hjemmesiden for at se om der var ledig tid, allerede dagen efter. – Det var der desværre ikke ledige tider, så jeg ringede dem op. Desværre blev telefonen ikke umiddelbart besvaret og da den havde ringet i ca. 15-20 sekunder lagde jeg på, med henblik på at ringe tilbage lidt senere. – Men kort efter jeg havde lagt på, blev jeg ringet op af firmaet, som beklagede at de ikke havde nået at besvare mit opkald. – Det er sørme god stil / telefonpolitik, og noget man meget sjældent oplever. Virkelig højt serviceniveau.
Nu ville jeg jo gerne have behandlet min bil allerede dagen efter, hvor der egentlig ikke var ledig tid. – Men de kunne bytte rundt på noget så det kunne godt lade sig gøre. - Også her udviser man stor imødekommenhed og fleksibilitet. Derudover ville jeg gerne aflevere min bil allerede samme dag, altså dagen før behandling, frem for tidligt om morgenen som konceptet er planlagt efter. – Også det fandt de en løsning på, og jeg kunne få en lånebil allerede dagen før behandling. – Ved aflevering af bilen blev jeg mødt at en meget venlig, høflig og imødekommende medarbejder, hvor jeg fik udlevet en lånebil ukompliceret og uden besvær.